Referat ordinær generalforsamling d. 11.marts 2024 på Valbjerggaard kl. 18.30
Mødet starter med at overrække pokaler til ranglistevinderne.
Vinderne er. (Pokalerne skal sendes til gravering, der mangler også gravering for 2022)
dressur
Spring
Bredde
Dagsorden iflg. vedtægterne
2023 har været et år med store udgifter og spændende aktiviteter
I 2023 nåede medlemstallet tilbage på 110 medlemmer, det er et rigtigt flot medlemstal for
en lille klub som VASK bestyrelsen og Line har gjort en stor indsats for, at alle rideskoleelever
fik tilmeldt sig kontingent det har givet gode resultater.
Heldigvis kan vi nu sige at i 2024 bliver det lidt lettere, med klubbens overtagelse af rideskoletilmeldingen via zakobo. Systemet kræver et medlemskab inden tilmeldingen til et hold, det vender vi tilbage til.
I 2023 inviterede klubben til fastelavn og til trods for den store arbejdsindsats fra bestyrelsens side af med at finde sponsorer, måtte arrangementet aflyse pga. for få tilmeldinger. Det betyder selvfølgelig at bestyrelsen har overvejet hvilke typer af arrangementer vi skal bruge kræfter på.
Som i de forrige år, havde klubben en arbejdsdag i foråret, hvor en masse hjælpere dukkede op og arbejdede hele dagen. Det sætter vi stor pris på, men det er også en nødvendighed, at alle kommer og hjælper til, hvis vi skal have klubben til at fungere. Det er ikke nok med de frivillige i bestyrelsen, alle må hjælpe til hvis vi skal have en god klub. Vi håber selvfølgelig at alle medlemmer vil give en hånd/hjælpe til i 2024.
I 2023 var alle vores stævner en del af Coolunite cup. Klubben har valgt at støtte op om det fine koncept, med klasser der kunne tælle med i cuppen. Der har generelt været fin opbakning til vores stævner både hjemme på Valbjerggaard og på Lundby Efterskole. Vi er glade for det samarbejde vi har med efterskolen, som giver os mulighed for at lave indendørsstævner om vinteren. Det er et uundværligt samarbejde, som vi er meget taknemmelige for.
Bestyrelsen søgte i marts 2023, et tilskud til en parkourbane gennem Guldborgsund kommune, her var vi så heldige at få et tilskud på 15.000 kr. Derudover søgte vi NordeaFonden om et tilskud, som vi også fik, derfor blev der indkøbt en ny parkourbane, som kom hjem i løbet af sommeren. Desværre gik nogle af forhindringer ret hurtigt i stykker, og det arbejder vi stadig på at få rettet op på, fra sælgerens side af.
I 2023 har vi desværre oplevet et større svind af sodavand i biksen. Heldigvis kom nogle betalinger efter gentagne påmindelser, men vi håber ikke at det bliver nødvendigt at skulle minde folk om at skulle betale det de tager i køleskabene. Bestyrelsen sætter pris på at der kan være åbent for at alle kan købe sodavand også selvom der ikke er personlig betjening, dette kan dog kun fortsætte hvis alle husker at betale. Det er også vigtigt at gamle pantflasker bliver smidt i den skraldespand der er til pantflasker/dåser, da alt det pant klubben får samlet sammen bliver brugt til at købe diverse rengøringsartikler, bind der kan lægges på toilettet mv. Vi i bestyrelsen håber at vi kan blive ved med det og vi håber at medlemmerne sætter pris på den service.
En del af bestyrelsens arbejde ligger også i at repræsentere VASK til eksterne møder. I 2023 har vi deltaget i DRF’s årsmøde i april, distrikt 5 møder og diverse møder med Guldborgsund kommune med henblik på at sikre klubbens tilskud fra kommunen i de kommende år.
Guldborgsund kommune valgte tilbage i 2022 at alle rideklubber for at kunne få tilskud fra kommunen, skulle overgå til den almene tilskudsmodel for rideklubber, en model udviklet i Viborg. Det betød at klubbens faciliteter skille vurderes på ny, klubberne i Guldborgsund kun vil få tilskud hvis de tilbyder holdundervisning. En stor del af bestyrelsens arbejde i 2023 er derfor gået med at lave en VASK model med hestecenteret, for at sikre klubbens overlevelse. Det er ingen hemmelighed at hvis klubben mister tilskuddet fra kommunen, vil klubben være konkurstruet inden for ca. ½ år. Klubben har ikke råd til at have udgifter til husleje hvis ikke vi
modtager tilskud, det har derfor været essentielt at der kunne laves en aftale om rideskoleholdende, ellers var klubben blevet nødt til at opsige vores lejemål på Valbjerggaard og spørgsmålet var om klubben ville overleve uden faciliteter.
Heldigvis blev der lavet en aftale med Line og Dallas, som vi nu forsøger os med i 2024 og forhåbentligt længere ud i fremtiden. Udover en rideskoleaftale betyder modellen også, at klubben har måtte skifte hjemmeside, og nu kører alt medlemsstyring via Zakobo, som kommunen har bestemt skal bruges for at kunne modtage tilskud.
I Juni afholdt Lundby efterskole Grundlovsstævne et E- stævne, det er åbent for alle medlemmer af Valbjerggaard. En uges tid senere havde vi hjemme stævne (juni) med 45 startere. Et stævne med god stemning som altid.
I sommeren 2023 fik vi endelig sat vores ridebanehegn op. Hegnet blev givet af Tips og Lotto midlerne gennem Danmarks idrætsforbund (DIF) og vi er meget glade for at det blev færdigt og det ser rigtig fint ud. Det giver både større sikkerhed for rytterne, at banen er indhegnet ordentligt, men det giver også et rigtigt godt indtryk.
I 2023 blev klubmesterskabet afholdt på Lundby efterskole med sponsorgaver fra Hasselø Rideudstyr. Det giver Eleverne fra efterskolen mulighed for at deltage i klubmesterskabet, og det giver mere konkurrence om placeringerne, hvilket vi i bestyrelsen har en opfattelse af, at alle også rytterne synes er sjovere, når der er flere der rider mod hinanden.
Til slut vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak til bestyrelsen for at jeres arbejde. En særlig tak skal lyde til Rasmus for dit store arbejde som kasserer og med at få den nye hjemmeside og medlemssystemet op og køre. Formanden sætter stor pris på vores samarbejde.
Tak til Vivian og din flinke mand for alt vedrørende det nye klubhus, passer af biksen, dit gode humor og fantastiske evne til at sørge for god stemning ved arrangementer. Tak til Nadja,
Heidi og Sabrina for alt jeres hjælp rundt omkring. Det er lige fra at handle lidt ind, komme og hjælpe med udstyr eller sætte kæphestespring op med videre.
Derudover vil vi I bestyrelsen gerne benytte lejligheden til at takke Line og Dallas for det gode samarbejde.
Ida Sara Thomsen genopstiller som revisorsuppleant. Ida Thomsen genvalgt.
Line fortæller om et muligt samarbejde med LFK (Lolland Falsters Køreklub).
Hvor de måske kan afholde sommerstævner på Valbjerggaard.
Der blev spurgt ind til tilskud til aktiviteter. F.eks. ved ridelejr. Dette kan vi ikke få, efter den nye tilskudsmodel fra kommunen.
Referat: Sabrina Romlund